Nyhedsbrev
Hvad virker – og hvad virker ikke? Ny viden om støtte til ordblinde unges uddannelsesvej
Juni 2025
Om Undersøgelsen
Fund fra interviewundersøgelsen
-
Ordblindhed opdages for sent, og stigmatisering af hjælp påvirker unges selvværd.
-
Tosprogede og unge med komplekse udfordringer får utilstrækkelig støtte.
-
Vejledere mangler viden og føler sig usikre.
-
Forældre oplever fragmenteret og ukoordineret støtte.
-
Individuelt tilpasset støtte og anerkendelse af unges erfaringer.
-
Tidlig og tydelig forældreinddragelse.
-
Tværprofessionelt samarbejde og vidensdeling mellem skoleformer.
-
Overlevering af både faglige og trivselsmæssige oplysninger.
Fund fra desk-study
- Stereotyper og lave forventninger påvirker unges motivation og muligheder.
- Hjælpemidler anvendes ikke konsekvent, og stigmatisering afholder nogle unge fra at bruge dem.
- Ressourcestærke hjem formår bedre at sikre støtte end ressourcesvage.
- Uddannelse af vejledere og forældre i at møde unge med realistiske og nuancerede forventninger.
- Peer-mentoring og rollemodeller styrker selvtillid og identitet.
- Overleveringsmøder og tværgående samarbejdsfora skaber kontinuitet.
- Visuelle og evaluerende værktøjer tydeliggør støtteforløb og ansvar.
Hvad skal projektets nye viden bruges til?
- 1. At den enkelte unge lærer at mestre sin ordblindhed og udvider sit valg- og handleperspektiv.
- 2. At forældre får viden, indsigt og kompetencer til at være en aktiv og kvalificeret støtte i den unges udvikling.
Ungepanelerne fra de to partnerkommuner er værdifulde stemmer
Den 17. juni afholdt projektet det sidste seminar inden sommerferien. Her deltog KUI-vejledere, fagprofessionelle fra de to partnerkommuner Aalborg og Frederiksberg og unge med ordblindhed fra de to partnerkommuners etablerede ungepaneler. Særligt bidrog ungepanelerne med gode indspark.
De unge producerede en prioriteringsstige ud fra spørgsmålet ”hvad er vigtigst, når man taler på vegne af alle ordblinde unge” med centrale dogmer. Det skabte interessante samtaler om repræsentation og oplevelser med at være ordblind.
Hvad er vigtigst, når man taler på vegne af ordblinde unge?
- Husk at alle er forskellige – undgå generalisering.
- Alle har forskellige styrker og svagheder – se den enkelte person, ikke gruppen
- Mød os med troen på at vi godt kan!
- Vis empati – sæt dig i andres sted og behov.
- Drop fordomme og nedladende tale – mød andre med respekt og nysgerrighed.
- Mød mennesker med åbenhed – vær bevidst om dine egne forforståelser og undgå fordomme.
- Undgå medlidenhed – vær støttende uden at nedgøre.
Hvad sker der nu i projektet?
- Vær opmærksom på forventningsafstemning, så egne fordomme og forestillinger ikke præger mødet med den unge.
- Udvikl materialer og tilgange, der kan tilpasses individet – skab plads til forskellighed.
- Styrk unges selvopfattelse og selvtillid, fx ved at informere om ordblindhed, rettigheder og støttemuligheder.
- Giv unge adgang til fortællinger fra andre unge og voksne med ordblindhed, så de kan spejle sig i erfaringer og finde fællesskab.
I den kommende tid fortsætter projektet med:
- Pilotafprøvning af materialerne i samarbejde med professionelle fra Frederiksberg og Aalborg Kommune.
- Kompetenceudvikling af vejledere og undervisere i brugen af nye materialer og metoder.
- Evaluering og justering af afprøvede materialer og indsatser med henblik på at vi til projektets afslutning i 2027 kan udbyde:
– Gratis E-læringsforløb og materialer, som henvender sig til fagprofessionelle KUI-vejledere og fagprofessionelle studie-, læse-, ordblindevejledere på skoler og uddannelser.
– Gratis information til forældre og unge om muligheder for støtte til mestring af egen ordblindhed som ung i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse